Juliane Andersdatter og Peder Langballe Iversen De første af flere generationer Iversen smede med rødder i Borbjerg sogn, (v/ Holstebro) Publikationen her er en del af Verner Villadsens omfattende slægtshistorie. Derfor er fortællingen rettet mod slægtsforskere og læsere med interesse for lokalhistorien i Borbjerg sogn fra 1850erne og ca. 100 år frem. Fortællingen handler om smedefamilien Iversen, der over tre generationer var markant til stede i Borbjerg og Hvam. Den første var Peder Langballe Iversen, der i 1850erne slog sig ned som smed i Brødbæk i Borbjerg sogn. Vi følger ham i storhed og fald. Alle sønnerne lærte smedehåndværket, før de drog ud i verden. Den ældste søn - Iver - blev dog i sognet og drev Hvam smedje. Hans søn Jesper overtog smedjen efter ham, men med ham var det slut med Iversen smedene i Borbjerg.
About the Author: Verner Villadsen var født i Bur stationsby i 1919 som nr. seks ud af en søskendeflok på 13. Forældrene var Juliane og Søren Villadsen. De kom til Bur i 1913, da Søren fik arbejde ved udvinding af den tids råstof, Mergel, som var vigtigt for landbrugsjorden efter hede opdyrkningen. Da der ikke kunne udvindes mere mergel, og arbejderne igen stod uden arbejde, fik Søren en postrute ud fra Bur station; men det sluttede brat, da han ved en ulykke på stationen i 1924 mistede det ene ben under toget. Da der på den tid ikke var de store muligheder for invalidepension, var der kun børnene til at skaffe det meste af føden. Verner kom derfor ud at tjene allerede som 11-årig på en af sognets gamle gårde og fortsatte som sådan også efter konfirmationen, indtil han i 1944 fik et jordlod fra udstykningen Dalbjerg i Naur. Her opførte han i 1946 et af datidens statshusmandsbrug, blev gift med Ella og fik tre børn. De levede af landbruget til pensionsalderen, men blev derefter boende på stedet. Da Ella døde i 2000 solgte han og flyttede til nabolandsbyen Linde, inden han de sidste par år tog ophold på Asp Plejecenter. Her døde han i 2011. Landbruget var jo Vernes levevej; men interessen havde altid været det boglige. Dog var det først senere i livet, han fik mulighed for at beskæftige sig med sin store interesse, som var at skrive og forske i sin slægt og lokalhistorien for Bur sogn. Han er gået tilbage til matriklen i 1688 og har herefter udforsket hvert et stykke jord i Bur sogn, hver gård og hvert hus, og ikke mindste deres beboere igennem ca. 300 år. Det er dette omfattende materiale, jeg (hans søn) prøver at få frem til interesserede i de tre planlagte bind om Bur sogns historie.