Studiet af afasierne er et omdrejningspunkt i Sigmund Freuds udvikling af psykoanalysen. Udgivelsen af Afasistudierne i 1891, der præsenteres i dette hæfte for første gang på dansk, markerer en slags 'point of no return' i Freuds begrebsudvikling og formulering af et funktionelt synspunkt for foregangene i det sjælelige apparat, der snart får betegnelsen det psykiske apparat. Det hævdvundne klinisk-anatomiske og lokalisationsteoretiske neurologiske synspunkt, der dominerer al neuroanatomi og psykiatri på denne tid, udsætter Freud for en sønderlemmende kritik i Afasistudierne. Med dette studie rykker sprogapparatet, og dermed opfattelsen af de psykiske foregange som sproglige forekomster, ind i centrum af Freuds undersøgelser. Dermed er grundlaget lagt for de senere undersøgelser, der kulminerer (foreløbigt) i det store værk om Drømmetydningen fra 1900. Et lille citat fra Afasistudierne kan anskueliggøre Freuds fremgangsmåde i kritikken af den etablerede neurologi: "Vi kan kun slutte så meget som, at selv om nervefibrene, der når frem til hjernebarken efter at være trængt igennem grå substanser, ganske vist indebærer en forbindelse til kroppens periferi, kan de dog ikke mere give et topisk overensstemmende billede af den. De indeholder kroppens periferi på samme måde, som et digt indeholder alfabetet, for nu at låne et eksempel fra den genstand, der beskæftiger os her, nemlig i form af en omordning, der tjener andre formål." "Som et digt indeholder alfabetet", bedre kan det ikke siges, at afasierne må anskues ud fra en funktionel opfattelse af sprogapparatet. Ikke neuroanatomien, men sproglige foregange er det materielle substrat for det psykiske apparat. Denne erkendelse er fortsat gældende.
About the Author: FOREGANGE er en aperiodisk serie som beskæftiger sig med psykoanalytiske spørgsmål med henblik på at videreføre de opdagelser der i dag knyttes til Sigmund Freuds navn. Seriens hæfter bidrager til psykoanalytikernes uddannelse ved at genoptage nogle af de grundproblematikker, analytikerne konfronteres med når de skal præcisere deres felt og deres virke deri. Første hæfte i serien tog således fat i de problemer som netop dannelsen og uddannelsen af analytikerne stiller, ved at genoptage diskussionen af Freuds tekst om lægmandsanalysen. Nuværende hæfte bringer libidoproblematikken på tapetet. I begge tilfælde organiserer vi udgivelsen med udgangspunkt i oversættelsen af en klassisk tekst, som ikke før har været tilgængelig på dansk. På nuværende tidspunkt arbejder vi med forskellige oversættelser (af Freud, Ferenczi, Tausk, Lacan og andre), som efterhånden vil blive fremlagt sammen med de bemærkninger vi formår at producere. Næste hæfte vil have Freuds arbejde i 1890'erne som omdrejningspunkt, med Freuds afasistudium (1891) som grundtekst. De spørgsmål som nærværende hæfte om "Libidoens udviklingshistorie" tager op, er tæmmelig væsentlige for psykoanalysen i forskellige henseender. For ikke nok med at libidoen indgår i Freuds lære som en central kategori vedrørende den dynamiske sammenhæng der menes at karakterisere sjælelivet, den organiserer ligeledes tanken om psyko-seksualiteten som subjektiverende princip og præsenterer os for en 'Entwicklungsgeschichte', som ikke just er standard udviklingspsykologisk, thi den defineres langt fra som en evne, der søger sin modning. Ikke underligt at det også er omkring libidobegrebet at de fleste brud i psykoanalysens historie har fundet sted. Spørgsmålet er i øvrigt på ingen måde uddebatteret. Grundvanskeligheden er stadig definitionen af dens beskaffenhed. Psykoanalysens fortsatte eksistens som videnskabelige disciplin afhænger af, om det lykkes os at give en rationel begrundelse for dens fastholdelse som tematik. FOREGANGE - Serie for psykoanalysen, indskriver sit arbejde inden for de bestræbelser, som foreningen FREUDS AGORÁ udfolder i disse år i vort sprogområde. For en nærmere præsentation af projektet se www.freudsagora.dk